Rollespil:
Som noget usædvanligt for en skole har vi regelmæssigt rollespil på vores fredagsværkstedsprogram.
Rollespil er ikke det drama og teater, man normalt kender. Ved rollespil spiller man en selvvalgt rolle i et fiktivt univers. Det er normalt et fantasy univers. Børnene laver selv deres roller, kostumer og deres sikre rollespilsvåben.
Derefter drager hele gruppen ud i skoven og spiller deres roller overfor hinanden. Spillet styres af en lærer, som kommer med ideer til, hvad der kan ske. Det kan f.eks. være, at orkernes heks er syg og skal bruge en helbreder fra elvernes lejr; problemmet er, at de normalt er fjender. Eller spillerne finder en gåde. Eller en troldmand forlanger en intelligensprøve af sin nye lærling. Spillet er udfordrene for krop, sjæl og forstand.
Rollespil kan bruges til at lære børnene noget om dem selv. Det kan formidle emner på en helt anden måde og få dem til at bruge og udvide deres færdigheder. Det bedste ved det hele er, at eleven motiverer sig selv gennem den rolle, han/hun selv har valgt.
Et ekempel: I et spil, hvor der altid dukkede skrifter op, kom en spiller frustreret hen til mig og sagde „uh jeg skal altså have lært at læse“.
Eller en spiller,hvis rolle var troldmand, skulle gennem en magi prøve. Han skulle lære et sæt latinske ord og deres betydning.
Eller bare det at nogle børn løber og leger i en skov i tre timer uanset vind og vejr. Selv de børn, der normalt ikke gider at røre sig.
Rollespil kan give eleverne oplevelser og socialkompetencer, og det er et medie hvor de kan erhverve sig viden og færdigheder.
Gråsten Friskole - Ringgade 6 - 6300 Gråsten - Tlf. 74 65 39 29 - Fax. 74 65 39 28 -