Start
Om at ville
Om at være
Om at lære
Om klasserne
Om SFO
Om skolen
Om lidt
Evaluering
Aktuelle fotos
Morgensamling
Gråsten Friskole – Morgensamling
Sammenhæng.
Gråsten Friskole bygger på det Grundtvig/Koldske skolesyn. Eleverne skal føle sig trygge, blive mødt som hele personer og være integrerede i hele skolens demokratiske fællesskab. Den enkelte elev skal komme glad i skole og gå glad herfra efter skoledagens afslutning. Det er vigtigt for os, at alle accepteres på lige fod, at ingen føler sig udsat for mobning. Derfor er morgensamlingen grundhjørnestenen i udviklingen af fællesskabsfølelsen. Her lærer eleverne at udvikle tolerance, lydhørhed, hjælpsomhed; her lægges grunden til at forstå sig selv ( sin identitet) som en, der både er giver og modtager i et forpligtende fællesskab; Morgensamlingen er med til at give indhold til forståelsen af, hvilke værdier vi har (hvem er vi- vores åndelige fællesskab-), og hvordan hver især kan medvirke til at føre disse ud i livet (hvad vil vi).

Tiltag.
*Ved hver morgensamling tildeles eleven en fast plads
*Elever fra de ældste og de yngste årgange sættes sammen
*Lærerne tildeles på skift en uge hvor de står for morgensamlingen
*Morgensamlingen har en fast struktur:
3 sange, fortælling, beskeder, morgenleg
*Vi lærer nye sange og oplever glæden ved at synge sammen
*Eleverne kan komme med bidrag til morgensamlingen, for eksempel i form af oplæsning af
et digt, en stil, fremlæggelse af et emne, stå for morgenleg osv.
*Morgensamlingen er det forum, hvor vi fejrer fødselarer med sang




Mål.
*At opbygge fællesskabet
*At opnå tryghed gennem en fast daglig struktur
*Eleverne lærer alle andre elever at kende, også dem fra større eller mindre klassetrin
*Ansvarlighed: de store skal hjælpe de små med at finde sangen i sangbogen
*Protokol over tilstedeværende/fraværende elever
*At eleverne kan lytte til en fortælling i op til 30 minutter
*At formidle et varieret undervisningsindhold gennem de enkelte læreres forskellighed
*At undervise på en måde, der bliver meningsfuld for såvel de yngste som de ældste elever
*At lære nye sange og salmer

Tegn.
*Morgensamlingen starter hver skoledag som en glædelig begivenhed
*Morgensamlingen giver ro og overskuelighed gennem daglig gentagelse
*Alle modtager de samme informationer
*Personalet får overblik over samtlige tilstedeværende og fraværende elever
*Store får naturligt ansvar får små elever, der breder sig til resten af skolens aktiviteter
*Alle oplever at være del af et stort fællesskab (frem for af opdelte klasser)
*Alle elsker at synge og lære nye sange
*At vi møder tiden og viser ansvarlighed over for både undervisningen og fællesskabet
*At vi udfolder skolens værdigrundlag gennem den valgte undervisning og kan aflæse
elevernes engagement i fortællingerne
*Morgensamlingen opleves af alle som skolens omdrejningsakse – her fødes fællesskabet
*Eleverne får oplevelsen af at blive hørt og respekteret, når de selv holder oplæg

Evaluering.
Vigtige fokuspunkter for evalueringen:
*Planlægning af morgensamlingerne for et skoleår ad gangen
*Hvordan og hvornår evaluerer vi morgensamlingerne
*Hvordan sikrer vi, at vi får formidlet vores væsentligste budskaber og værdier som friskole
Gennem morgensamlingerne?
*Hvordan sikrer vi, at morgensamlingerne i såvel form som indhold engagerer og inspirerer?
*Lave plan der tager højde for vores ønske om, at eleverne i løbet af deres skoletid på Gråsten
Friskole får indblik i vores vigtigste nationale og internationale kulturhistorie og litterære værker



Gråsten Friskole - Ringgade 6 - 6300 Gråsten - Tlf. 74 65 39 29 - Fax. 74 65 39 28 -