Start
Om at ville
Om at være
Om at lære
Om klasserne
Om SFO
Om skolen
Om lidt
Evaluering
Aktuelle fotos
Lovgrundlag

Gråsten, den 21. august 2006

1. Indledning
En fri grundskole skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette krav er ikke nyt.
I medfør af lov nr. 336 af 18. maj 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005 om friskoler og private grundskoler skal de frie grundskoler fastsætte slutmål og delmål samt udarbejde undervisningsplaner, der er i overensstemmelse med skolens overbevisning og tilrettelæggelse af undervisningen.
Formålet med lovændringerne er, at det skal være muligt for skolen løbende at kunne vurdere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhold, at det kan dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Det skal endvidere være muligt at vurdere, om slutmålene samlet set står mål med de slutmål, der er fastsat for folkeskolens undervisning.
Slutmål, delmål og undervisningsplaner skal ligeledes gøre det muligt for tilsynet (forældrekredsen, det forældrevalgte, eksterne tilsyn og Undervisningsministeriets tilsyn) at vurdere, om skolen lever op til lovens krav.
Det er skolens ansvar, at dens udfærdigede mål og planer for undervisningen lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og det er skolens ansvar, at der er overensstemmelse mel lem undervisningsplaner, delmål og slutmål og skolens praksis.

2.1 Folkeskolens Fælles Mål
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til folkeskolens fag og emner:
For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen.
For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.

Slutmålene
Slutmålene - eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder - angiver, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet ved afslutningen af undervisningen. Det vil sige, at slutmålene er de langsigtede mål, der skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet.
Trinmålene
Trinmålene angiver, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet ved afslutningen af bestemte klassetrin. Det vil sige, at trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen.

En sammenstilling af begreberne, som de anvendes i henholdsvis folkeskolens Fælles Mål og i friskoleloven, anskueliggør, at der på et overordnet niveau er sammenhæng mellem dem:

Folkeskolens Fælles Mål
Friskoleloven
Beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål
Vejledende læseplaner
Undervisningsvejledninger

Undervisningsplaner
Trinmål
Slutmål



3.6 Offentliggørelse på skolens hjemmeside
Det fremgår af friskolelovens § 1 c, at
” Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, , på skolens hjemmeside på internettet.”
Skolens udarbejdede slutmål, delmål og undervisningsplaner skal gøres tilgængelige på skolens hjemmeside.
Det indebærer, at offentliggørelsen finder sted senest på de tidspunkter, der er sat som frist for skolernes udarbejdelse af mål og undervisningsplaner for de enkelte undervisningsområder . (Se nærmere om tidsfrister i afsnittet herunder).
Det er et lovkrav, at alle frie grundskoler har en hjemmeside.

Model C
Skolerne kan vælge at anvende Fælles Måls vejledende læseplaner, trinmål eller slutmål for et eller flere fag. Eksempelvis kan en fri grundskole som vist i modellen vælge at lade slutmålene, som beskrevet i Fælles Mål, gælde for skolens undervisning. Skolen kan derved nøjes med at beskrive egne delmål og undervisningsplaner. Dermed kan skolens særkender få rum i beskrivelserne af undervisningsplaner og delmål.
Gråsten Friskole har valgt model C.


Gråsten Friskole - Ringgade 6 - 6300 Gråsten - Tlf. 74 65 39 29 - Fax. 74 65 39 28 -