 |
 |
 |
|
Årsevaluering april 2010 DAGSORDENDENSPUNKTER: 1. Evaluering af forløb med Kristian Schwarz fra KAOSPILOTERNE 2. Struktur omkring science og culture i 8. klasse 3. Struktur i den nye overbygning 4. Evaluering af klassernes trivsel 5. Fagene 6. Frikvartererne 7. Skemaer 8. Personalets trivsel 9. Klasselærerfunktionen/ Skole-hjem samarbejdet
Pkt 1. Kaospiloterne/ 8 klasse: fag og struktur. Evaluering af workshop med Kristian Schwarz fra Kaospiloterne, Århus, og lærerne fra GF.. Processen startede som en værdi-brainstorm af, hvilke værdier personalet mente, der eksisterer på Gråsten Friskole. Disse blev samlet under 6 hovedoverskrifter til: Dannelse/uddannelse Respekt Høj faglighed Fællesskab Åbenhed Omsorg Punktet høj faglighed blev drøftet; kunne det evt. hedde engagement? Og hvad betyder høj faglighed? Bente L: Vi kunne tilføje livsduelighed og tryghed og identitet. Verdensbeskrivelse: Skolens funktion må være at matche den verden, eleverne møder, når de kommer ud. Vi beskrev først verden, som vi ser den, og dernæst definerede vi de kompetencer, der skal til. Verdensbeskrivelsen forvandler sig hele tiden; Kristian fremhæver, at det er vigtigt vi løbende laver en opdateret verdensbeskrivelse og tilpasser vores målrettede kompetenceudvikling derefter. Overordnet er omstillingsparathed en over-overskrift på kompetencer. Den teknologiske udvikling har skabt en bevidsthedmæssigt accelereret tilstand, en strøm af informationer, der gør det meget vigtigt, at vi lærer eleverne at vælge; at sige til og fra, og også have en forståelse for, hvilke konsekvenser deres valg har for omgivelserne. Vi åbnede for en debat om, om vi som skole skulle undervise i holdninger; være en holdningsskole. Hvor står Grundtvig og Kold i forhold til denne debat? Guls workshop med Kristian Schwarz, Kaospiloterne. Gul startede med at skulle beskrive den verden de lever i. Vi var alle imponerede over bredden i de fokusområder, der blev nævnt. Sammenfattende ville det medføre nødvendigheden af følgende kompetencer:
Stoppe kriminalitet Teknologisk udvikling af miljø Bruge penge med omtanke Være åben for nyt Tro på sig selv Bruge skolen fornuftigt Eleverne opnåede en rigtig god dialog i grupperne ved fremlæggelsen. Ved beskrivelsen af verden er der mange sammenfald mellem elevers og læreres iagttagelser. Er det et godt tegn? Bliver børn for tidligt voksne i dag? Slutter barndommen, når man er ni? Får børn i dag ro til at fordybe sig i leg med dukker og lego og andet? Børn får tidligt indblik i mange samfundsforhold via tv o.a.? Børn går i pubertet tidligere; får tidligere kærester. Tiden og samfundet er sådan. 800.000 spiser lykkepiller i dag; mange er alkoholikere eller andet. Derfor: At vide at man er god nok, og at man er livsduelig og ved, hvem man er – det er meget vigtigt. Pædagogik – livskunst – det er meget væsentligt at vi forholder os til det. Skal vi danne modvægt mod samfundsudviklingen? Globalt vokser humanitet og videnskab; vi skal have hjerne og hjerte i balance. Vigtigt at vi får målrettet vores pædagogik efter de værdier, vi ønsker at fremme. F.eks.: er det en god ide, at der er dage uden fast skema? ( filosofi/psykologi/projekt-dage)? Er der undervisning, der skal udgå til fordel for andre emneområder? Elevernes kompetenceforslag er dog ikke så overordnede- forståeligt nok! Evaluering af workshop med lærerne d. 20.4. Efter en opremsning af styrker og svagheder i vores nuværende undervisning og form, blev gruppen bedt om at skabe nye ideer til undervisningsmetoder og rammer – jo skørere jo bedre. En metode, der ofte medfører, at man kommer væk fra vanemæssig tænkning – Hvornår får man gode ideer? Kaospiloterne opfatter, at man får ideer kollektivt; man forsøger at fjerne det individuelle ejerskab til ideerne, og på den måde få flere nye indspark, hvor man bygger videre på hinandens ideer. Skaber grundlag for, at man vælger den ide, der er bedst, og ikke, fordi det er ens egen. For eksempel ideen om at have matematik i Superbrugsen kunne være rigtig spændende. (Sødinge Friskole som eksempel (B.L.) Øvelse: At sige ord, der ikke må have noget med hinanden at gøre - det fremmer kreativ tænkning. Sidste del: Brainstorm på strukturen: Øvelser til udvikling af måder at strukturere projektundervisningen på.
Pkt 2. Struktur omkring hhv. science og culture i 8 klasse. To blokke: Science og Culture/ Kultur og samfund - naturvidenskab Måder at undervise i blokkene på: Forslag 1. Fredagsblokke / torsdags-fredagsblokke/ månedsblokke Året kan deles op i fire blokke: Overskriften er den samme henover en periode. Lærernes skemaer kan være fastlagte. Eleverne får et skema med overskrifterne. Det behøver ikke være specificeret ( i udskolingen)- Lærerne aftaler på forhånd for eksempel: Nu har vi om romantikken. Vi kunne planlægge alle fire moduler på forhånd; på nogle skoler har man haft to timers fast forberedelse på skemaet, til at koordinere de forskellige fag. Forslag 2. Blokundervisning: 3 almindelige skemadage, 2 blokdage. I blokkene kan der indarbejdes værksteder. Der afsættes en projektuge i foråret for både (7)-8 og 9 klasser. Så kan de lære af hinandens projekter. Eleverne kan fremlægge for forældrene. Hvis eleverne ønsker det, kan de få en udtalelse. Forslag 3. At blokkene kører et halvt år ad gangen. Hvis der er to blokdage, kan den ene blokdag være science og den anden culture. Pkt 3 Opbygningen af den nye overbygnings struktur Vi udfyldte gule lapper med vores individuelle behov til struktur: Flest mulige blokke Variation i undervisningsformer Vekslen mellem teori og praksis Behov for tid til forberedelse Behov for et godt teamsamarbejde Luft i planlægningen Behov for en rolig opstart Behov for at afprøve nogle ting det første år og evaluere på det Tage højde for, at vi i dette skoleår har 7 klasse sammen med 8 klasse Det kreative bygget ind så mange steder som muligt dvs minus værksteder Besøge/ opleve nærliggende værksteder, f. eks. smeden/: Styrker de bogligt svage elever og giver selvværd og gode oplevelser
GRUPPERNES KONKLUSIONER : ( A= Almindeligt skema) (B=Blokundervisning) (V=Værksted) a) AAABV b) AAABB c) AABBV/B
a) Foreslog, at der i en periode skulle køres med værksteder b) AAABB: Filosofi afslutter 3 og 5 dag som bindeled Fællesskabsdage hvor store og små er sammen som erstatning for værkstedsdage Ikke introuge for ældste. c) AAABB 5 moduler af 8 uger Science og kulturdag hver uge. Kulturtema fra uge 16 leder op til udlandstur til Harzen, indeholdende geografi, tysk, psykologi, filosofi, historie, kreativ fag, Fælles Konklusion på de tre gruppers forslag: Mandag-Tirsdag-onsdag er almindelige skemadage Torsdag og Fredag er blokdage Kører frem til uge 42. Omkring uge 40 evalueres på forløbet.
Evaluering af skoleåret. PKT 4: Evaluering af Klassernes trivsel. Blå. Drengegruppen bærer præg af en vis umodenhed. Dog har de udviklet sig. Pigegruppen er mere homogen. Men klassen skal nok blive sammenhængende. Har gode og dårlige perioder. Kan køre hinanden lidt op eller ned. Både sårbare og stærke elever. Nogle stille piger. Men leger sammen og tager vare på hinanden. Nogle drenge kræver særlig opmærksomhed. Nogle har svært ved at gå i skole, f.eks. regler. Men de kender hinanden, har forståelse for hinanden. Klassen skal vide hvor grænserne går. Samlæsning 0-1 fungerer rigtig godt; ligelig drenge/pigefordeling. Lysegrøn. Startede året ud med at være en urolig klasse, men det er blevet målbart bedre. Har efterhånden fundet ud af at gå i skole, er nogenlunde med. De har god harmoni. Men man skal være ret firkantet med sine krav. Nogen har svært ved fælles beskeder, kan ikke opfatte kollektive beskeder. Fremover vil det blive en god klasse. Grøn. Ca. halvdelen er elever, der er meget modne. Tager utroligt godt imod alt muligt; vil gerne lære nyt; der er gode timer. Der er ikke nogen der sætter sig imod noget. Fagligt er de rigtig godt med. Videbegærlige. Rar klasse. Har en del høvdinge, der har sat deres præg på klassen. Gul. Fra sommer til nu er der kommet mere harmoni i klassen. Har haft en del nogle problemer med fællesskabet, men er en behagelig klasse at være i, god humor. Nogen er kommet igennem puberteten. Vil gerne lære og tage ansvar. Arbejder godt.
PKT 5: EVALUERING AF FAGENE. Værkstedsfag. Skovværksted, idræt på landbrugsskolen, skovidræt. Eleverne har fået meget ud af det. Godt fagligt udbytte( fx volleyball). Der bliver aldrig sat spørgsmålstegn ved, hvorfor de får opgaverne(Ingen øv)De kommer altid glade hjem. Samarbejder godt. Skriveværksted, Det går fantastisk godt. De lærer rigtig meget af det.Skriver på livet løs. Lærer f.eks. at skrive roller, der kan passe til yngre elever. De har en god fantasi. Fællesskabet fungerer fint; de bruger hinandens stærke sider. Billedkunst: Har været præget af de begrænsede fysiske rammer. Men de har lært meget af, hvad de har fundet i naturen. Mange børn på en gang. Syværksted, flest drenge; de lærte at træde en nål. Lærte at strikke:Det var rigtig sjovt. Avis. Det var et super godt værksted. Det skal være de voksne, der laver grupperne. Alle arbejdede engageret. Var i byen for at interwieve folk; tog fotos og var kreative i artikelskrivningen. Alle er blevet dygtige til at bruge it-workshop mht skrift,foto,lay-out. Også en god læring i forhold til deadlines, at kunne overholde dem. Fint samarbejde i grupperne. Geografi. Mange processer, har været vidt omkring og det har været sjovt. Lande, byer,forskellige verdensdele er blevet sat på dagsordenen. Timerne har fungeret godt; mange undervisningsmetoder; også gæstelærer, der havde været på rejse i Latinamerika, fungerede godt. Efterhånden skulle eleverne selv overtage mere og mere af styringen i forhold til arbejdet på klassen. Det fungerede fint, og eleverne voksede med opgaverne. Materialer: net og atlas, det er ok.
Natur/teknik. 0-klasse Godt udbytte; afvekslende undervisning; fortælling, ture ud af huset, oplæg; aldrig ens. Der har været skiftende ekstralærere; det var rart om det var den samme. Emne om affald med billedkunst. Emne om øret. Børnene var engagerede og lærevillige. Fælles Emneuger om natur/teknik. Darwin: Rigtig godt planlagt, ugen gik godt. Det var et spændende emne. Elevernes egen evaluering var også, at det gik godt og at de havde været meget optagede af at lære om Darwin.. Musiktemaugen: For tredje gang havde vi gæstelærer ( Afrikansk dans og djembe). Da vi efterhånden kendte arbejdsformen og indholdet, var udbyttet ikke helt så stort som de forrige gange, hvor både forældre, personale og elever har nydt spille på instrumenterne og at udfolde sig til rytmerne. Vi beslutter, at vi næste år laver et anderledes arrangement; Gymnastiksalen på landbrugsskolen er en god ramme. Idræt. Ikke optimalt at have idræt med de små i skolegården. Når de falder, slår de sig. Vi glæder os til at have gymnastiksal!!! De store: det har fungeret fint med forskellige idrætstilbud. Det vanskelige er at tænke nyt. Vi skal have et budget, der rummer indkøb af materialer. Fx hockeystave/ mål/. At eleverne er fra 2-7 er ikke et problem. De vælger sig selv på holdene: badminton, høvdingbold, løb etc. Godt at få sluset de blå ind sammen med de større elever.
TYSK./gul Ikke meget materiale. ACH SO er eleverne ikke glade for, for den har de haft et år. C.H.har selv samlet materiale; f.eks. film og musik; eleverne er hen over året blevet glade for faget og vil det gerne. Grøn/tysk Har været svært at motivere eleverne til at lære tysk. M.K. har brugt mange af de ideer, han fik på Ollerup, og justeret dem ned til lysegrøns niveau. Men det er svært at engagere dem. Der skal megen variation til. Meget leg. Så går det fint. Lysegrøn/tysk Lettere at motivere. Nogle elever er måske ikke modne nok til at starte op med tysk. Der ville det være godt, om vi går ind og vurderer den enkelte elevs parathed. Meget mundtligt tysk; mange lege; ordindlæring; rollespil: indkøb, zoo. Eleverne synes selv, de har lært meget. Materiale: BUNTES; Gut gemacht: Engelsk Lyseblå/blå. BN: tidlig sprogstart. Skriftlighed i 0-1-2 bør ikke forekomme. Der tales engelsk hele tiden. Ch har læst meget for dem; dernæst genfortælling; enkelt skriftlige opgaver, men mest musik, farver, sanglege og begreber. Grøn Motiverede for undervisning. Materialet lægger meget op til mundtlighed. De to timer delt op på en time med 4 og en time med 5 klasse, mens den anden klasse arbejder selvstændigt. Lysegrøn Kan rigtig meget; er dygtige og engagerede; elsker at synge og lære rim og remser. Gul Har et godt ordforråd, de også kan bruge. U. bruger de seneste to-tre måneder på emner, der kan engagere eleverne; emner fra ungdomskulturen;
MATEMATIK Gul De er rigtig dygtige til matematik. Siden jul er der arbejdet på, at de skal lære selv at læse opgaverne. Fællesundervisningen fungerer rigtig godt; eleverne har flyttet sig langt i år. Opgaverne: mange har flyttet sig virkelig flot; nogle har ikke. Grøn De er godt med; arbejder koncentreret i timerne; vil gerne lære noget Lysegrøn Er gode til matematik. Enkelte er ikke med. Men mange tonser derud af. Alle ser frem til at skulle have matematik. De arbejder koncentreret og er overvejende godt med fagligt. Skal guides igennem hvordan en opgave læses. Det arbejder M. på at de skal blive gode til selvstændigt. Blå De er meget interesserede i matematik. De fleste vil rigtig gerne. Nogle får krydser, der markerer, at her skal de nå til frikvarteret- det hjælper. De har fået meget med. Mange har rykket sig, og de der var langt fremme er nu nærmere flertallet, da det er blevet sværere. Er godt med Lyseblå Er alle hurtige i matematik. De er alle godt med. De har en fantastisk hukommelse; kan huske begreber som rektangler lang tid efter; flere arbejder i 1 klasses niveau. Materialer: Fint at have SIGMA fra 0-3 og Kolorit fra 4-7. 8 og 9klasse: Matematik-tak vældig godt.
Dansk Lysegrøn Fælles temaer og emner, der udmøntes i to systemer. De er ikke helt så langt som de skulle, da der har været indlagt læseuger. Men det vil blive indhentet inden sommer. 3 klasse er godt rustet til at komme i 4. 2 klasse skal have ekstra opgaver og der skal tages hånd om det langsommere tempo og lavere niveau for denne gruppe. Grøn. Gode skriftligt; der kan godt arbejdes med formuleringsevnen- GUL Kører rigtig godt. Der er grundig gennemgang emner(Uddybes ikke nærmere, da Anne er fraværende) Lyseblå Hurtige, dygtige; men bærer også præg af, at der er 4 nationaliteter. Flere har allerede knækket læsekoden. Blå Har haft gode forløb. De udvikler sig med opgaverne, og arbejder koncentreret og med stor fordybelse.
MORGENFORTÆLLING og GÅTUR Bn og Ch: Morgengåturen er uundværlig. De får rørt sig, får frisk luft. MK: Godt med gåtur- men der går for meget tid med den. Synes derfor, at vi skulle nedprioritere, for eksempel til en dag om ugen. Der er forskel på små og store i forhold til at have behov for den. Behovet er størst mandag. Små har stort udbytte af at være sammen med de store. Tages op senere, når vi kender udskolingens skema . PKT 6: FRIKVARTERER Gårdvagtordningen fungerer ikke. Der er et særligt børneterritorium; Lærerne benytter overvejende frikvarterer til at kommunikere. Når gårdvagten er ude, bliver vedkommende ofte ”overfaldet” af nogle, der tager al energi. Men der mangler, at vi er derude og hjælper de små, dem der er ”nederst i hierarkiet”. I frikvartererne bliver der også givet børnene opmærksomhed når de har behov for det. Gårdvagtens rolle må være observatørens. Vi vedtager, at der er gårdvagt fra nu af til vi flytter til ADSBØL, hvor det bliver meget nødvendigt, at vi laver en detaljeret plan over, hvordan vi skal holde øje med eleverne på de store udenomsarealer. Frikvarterer skal gerne så vidt muligt være rekreative for personalet. DVS Vi skal også huske indimellem blot at tale om ”vind og vejr”. F.eks. er referater fra bestyrelsesmøder et fast punkt på lærermøder og behøver ikke drøftes i frikvarteret. Vi skal have lavet en plan for, hvordan der kan holdes bedre ro i klasserne inden skoletid. SFO tager et møde herom. PKT 7: SKEMAER Det ville være fint, om det var flere fag end nuværende engelsk og tysk, der kunne være sideløbende, så svage og dygtige elever kunne rykke op og ned. Det vil så omvendt medføre stor binding af skemaet. Vi vil lægge matematik samtidig i skemaet fremover. Vi kan arbejde henimod at oprette en lille gruppe af elever, der har dansk og matematik i en mindre gruppe. Tysk ønskes lagt tidligere på dagen; det vil øge deres opmærksomhed om faget.
PKT 8: PERSONALETS TRIVSEL Vi har meget travlt. Næste år må vi planlægge, at der ikke er så mange projekter. Har vi for høje ambitioner? Stiller vi for store krav til os selv? CH: Tænker ofte: Når jeg det jeg skal? Kan vi gøre noget for at forebygge de store klumper af mødeaktiviteter? Personalemøder og fællesmøder/ Vi skal have en tidsramme for møderne, vi kan overholde. Der mangler den fornødne tid på møderne til at lave planlægning af temauger f. eks. Vi behøver ikke andet end en kop the eller kaffe. Forslag: at vi holder et månedligt møde af 3 timer?(Det vil dog vanskeliggøre info om løbende sager.) Planlægningen af temaugerne skal der være tid til, når behovet er der. Der skal være plads til, at der både er tid til debat af struktur, planlægning og større indholdsdiskussioner. BESLUTNING: Vi(BSM) laver en årsplanlægning af lærermøderne omkring visse punkter Temauger, fester, arrangementer, lejrskoler etc, således at der huskes på at få tid til planlægning og bestilling af materialer. De tages op ca. 4 uger i forvejen. Målrettethed omkring afvikling af de – udvalgte- punkter. Fællesmøder: Det kunne være en mulighed, at vi adskilte det sociale og det målrettede. Man kunne starte med mødet, og så spise til sidst. Så kunne de, der har travlt, forlade mødet når det er slut. Det gælder både i fællesmøderegi og i bestyrelsesregi. Bespisning skal minimeres; det må ikke tage tid fra møderne. Der går for meget tid med smalltalk( der hænger sammen med spisningen). Vi skal have nogle frivillige sociale aktiviteter som bowling, cafe eller lignende, hvor vi kan smalltalke alt det vi vilJ Vi kan oprette en månedlig cafe’ dag eller aften, når vi starter den nye skole. PKT 9: Klasselærerfunktionen/skole/hjemsamarbejdet MK Fungerer godt – ens tid bliver rigeligt fyldt ud. Da vi er fælles om at have vores elever på skolen, er det ofte vi hjælper hinanden med at udfylde skemaerne(PPR) Nogle enkelte forældre henvender sig vedrørende eleverne. Ikke altid til klasselæreren. Nogle elever har fast kommunikation med en anden lærer end klasselæreren ( der er indkørt et godt kendskab til eleven). Vi har det forældre/skolesamarbejde, vi fortjener. De er søde, bakker deres børn op. Vi har nogle super gode forældre, der bakker deres børn op.
PKT 10: KALENDER NÆSTE ÅR Musical til næste år? Det kunne være en god ide, at vi havde det fast tilbagevendende hvert år. Det vil være fedt at lave en for hele skolen. Så kan de have roller/ opgaver, der svarer til deres alder/ niveau. Ligeledes x-faktor, der er en stor succesoplevelse for alle. Vi kunne overveje, at invitere en anden friskole med på en fællesdag. Punkter til evaluering på kommende møder: *FIRST CLASS* *SKOLENS PÆDAGOGISKE LINJE*
|